Jeg var idag hos vores lille købmand og sad og fik 2 kolde kaffe.
Snakken går herude, lantlig livsmiljö.
Der er næsten ingen faranger, men dog et par stykker, og dem bliver
småprata meget om af de lokale.
Skvaller i meget stor stil.
Nu har vi 2 faranger, der lige har fundet kærligheden til et par af de lokale piger.
Den ene er færdig med at bygge hus med, kvalitets stolar och andra fine gode möbler,
og nu er manden på ferie så der blev lige købt en ny stor bil.
Men Skvalleret siger han nu siger , inte mer.
Den anden er lige startet på byggeriet, så ingen ved hvor meget og stort det bliver.
Jeg sidder så og lytter til hvordan thaierne opfatter den slags.
Halvdelen taler om hvor dumme de faranger er, at betale for at en ung pige der
intet kan eller skal lave, pengene strømmer jo ind. Totale ding donger.
Så lytter man til den anden del der taler om hvor dygtige pigerne er, at de kan få en mand til at betale for både hus, bil og mange gange sende penge, så selv familien ikke behøver arbejde.
Når jeg sådan har hørt på omkring 20 der småprata, har jeg ikke endnu hørt nogen tale om kærlighed.
Jo kærlighed til penge og status symboler.
Det er inte tråkigt at bo/leve i byen.
Er det mon, bevarande av kulturarvet på landsbygden?
Godt det snart er weekend, så tager fodbolden over skvalleret. 
Skiter för min del i vad det pratas om i byn,har en grymt fin son som gör mig lycklig
